Afsked med landets smukkeste pastorat

Hanne Thordsen og Else Hjorth har samarbejdet om meget på Drejø

Af Hanne Thordsen

Det sværeste var og er at få det sagt: At jeg har fået en anden stilling og derfor må tage afsked med Danmarks ubetinget smukkeste pastorat, hvor jeg har været så helt utroligt glad for at være i de 5 år, det snart er blevet til.

Fra den allerførste sejlergudstjeneste på Drejø før jeg var blevet ansat endda og fra mit første møde med skarøboerne om morgenen før Christina og Mikkels bryllup, hvor Rene straks satte mig i gang med at stille telt op og stak mig en håndbajer som tak, ja fra første dag har jeg følt mig velkommen på øerne og følt mig hjemme.

Og dengang var jeg også fuldkommen overbevist om, at jeg skulle blive her resten af min præstetid, for jeg havde fundet min drømmestilling. Undervejs begyndte besværlighederne så at dukke op: Stillingen er kun en 50% stilling og præstelønnen er ikke til, at det er muligt at leve af en halv løn. Jeg fik senere 25% i det palliative team og udover det har jeg suppleret min indtægt med undervisning, supervision, vielser med mere. Det betyder megen pendlen og megen ventetid på ”fastlandet” og ind i mellem mere følelsen af at bo i en kuffert end i mit hjem.

Men det jeg har haft sværest ved at vænne mig til er, at jeg er isoleret i forhold til min kæreste, familie og venner og den følelse er ikke blevet mindre med årene, så da der dukkede en anden attraktiv stilling op søgte jeg altså den, selvom det var en meget, meget svær beslutning at træffe.

Min nye stilling er allerede fra 1. juli og er også en kombinations stilling, nemlig 65 % i Hesselager sogn, hvor jeg skal bo og 35 % på det nye hospice, der er ved at blive bygget i Svendborg. Lige nu vil jeg ikke sige farvel, men slutte med en keltisk bøn, som jo er en beskrivelse af Gud, men som også meget godt beskriver den følelse af tryghed og ro jeg har fundet på øerne og ikke mindst hos de dejlige mennesker, der bor her.

”Herre, du er min ø i havet. I din favn bygger jeg rede.
Du er havets ro. I din fred hviler jeg.
Du er bølgerne, som slår mod de glinsende sten på stranden.
Den lyd er min hymne. Du er fuglenes sang.
I enhed med dem synger jeg.
Du er bølgerne, som brydes mod klipperne.
Jeg priser dig med bruset.
Du er oceanet, som omslutter min væren. Jeg hviler i dig.”

Læs om branden på Drejø Sankt Hans aften for præcis 70 år siden – Se øhavskortet her

Skriv et svar

*