
HANNE THORDSEN. Sig navnet i Det sydfynske Øhav og alle får et smil på læben. Men i maj stivnede smilet, da sognepræst Hanne Thordsen meddelte menighedsrådet, at hun forlader øen midt i verden for at blive præst i Hesselager. I dag, grundlovsdagen 2012, er det tre år siden, jeg første gang mødte Hanne Thordsen. Det var i Drejø Forsamlingshus, hvor jeg næsten blev pastoriseret.
Siden da lærte vi to familier hverandre så meget at kende, at det var helt naturligt at invitere Hanne med, da jeg skulle udgive min engelske udgave af biografien om Kurt Carlsen. Også i New York vandrede den store personlighed direkte ind i alles hjerter.
Der er afskedsgudstjeneste i Drejø Kirke 24. juni kl. 10.00.
Læs portrætinterviewet med Hanne Thordsen i Øavisen, der udkommer 13. juni.
Læs den amerikanske blog med Hanne Thordsen ved 60-året for forliset her
Hanne Thordsen sammen med Kurt Carlsens døtre, Sonia og Karen Carlsen i Captain Carlsen Park i New Jersey. Talen ved afsløring af mindestenen for Kurt Carlsen blev sendt i amerikansk TV samt i TV2/Nyhederne og TV2/News.
.