Man hørte straks på sproget, hvor han kom fra. Og hvis ikke, kunne man se det på mandens attituder. Han var nemlig et meget vidende menneske. Ja, faktisk vidste han meget mere om livet ude i verden end de dersens øtosser, han skulle skrive om. Bladet omme i den store udkantsby over mod svenskekysten sendte hver sommer en reportagegruppe helt ud i hverdagen. Helt ud i UdkantsDanmark. Derude, hvor ligegyldige ting som A. P. Møller, Danfoss, Grundfoss, EccoSko og lignende udkantsfænomener var blevet til i Tiden.
– Nåeeh, sagde han spørgende: Og du passer så gården her på øen helt alene?
– Nejda. Jeg har to dejlige søstre til at hjælpe mig på marken og i huset.
Journalisten så det for sig. Den fædrene gård passet af tre ugifte søskende, der forsagede alt for at slægt kunne følge slægters gang på »Sundgaarden«.
– Kan det ikke være trist sådan at leve alene med to søstre?
Journalisten var på mærkerne. Han anede en usædvanlig historie og var ved at forme et nærgående spørgsmål om søskende – og slægtens beståen, da gårdejeren ganske veloplagt svarede:
– Trist at leve alene med to søstre! Nej-da! Du kan delme tro nej, ka’ du! Det er nemlig ikke mine søstre!
….
Har du en selvoplever fra livet i Det sydfynske Øhav, så send den til redaktionen@øavisen.dk. Bidrag, der bringes på Bagsiden, honoreres med sættet »Skipper og Carlsen. Danmarks mest berømte sømænd«.