
PÆNERE END FAF og Svendborg Bugser? Et af de markante spørgsmål, reporteren fra TV2/Fyn stillede under generalforsamlingen i Maritimt Center var det, om den nye forening da havde noget imod at havnen blev pænere?
Jeg lader den lige stå et øjeblik og gentager polemisk: Vil byrådsflertallet blot gøre Svendborg Havn pænere!
Nej! Og bestemt nej. I det materiale, der ligger til grund for beslutningen om en byhavn i stedet for erhvervshavn, skrives det ligeud, at der er flere penge i boliger end i de virksomheder, man ønsker at bortvise.
Vil du være med til at hindre en total forandring af Svendborg Havn med boliger rundt på kajerne som i Nyborg, så meld dig ind i foreningen, der vil bevare havnen og udvikle nye muligheder for andre erhverv end de havnerelaterede.
Kulturudvalgsformand Bruno Hansen forsvarer i dagens Fyns Ants Avis beslutningen på mange acceptable måder, men hvis man ser på nedenstående kort, er det dog en kendsgerning, hvor de vedtagne boliger skal placeres.
Tillad mig at mene, at der ikke blive tale om tæt, lav parcelhusbebyggelse med en enkelt bådeplads til parcellen. Det er derfor vigtigt at ha’ et vågent øje med udvikling og planlægning frem til næste byrådsvalg.

Den af Svendborg kommune vedtagne Havneplan som indebærer 1800 boliger og opsigelse af havnens virksomheder. (DLG, Petersen&Sørensen, Bendixens Fiskehandel etc.)
One Response