LAD ØJET GÅ PÅ VANDRING i fortidens Svendborg Havn. Billedet, der som så mange andre fra forrige århundrede er taget fra Vor Frue Kirkes tårn, fortæller mangen historie. Den markante bygning, der i dag rummer Havnens Fiskeriartikler, har placering direkte på kajen. Ved Krøyers Enkes Trælast ligger en skonnert, der formentlig tørrer sejl i det stille vejr uden krusninger på vandet. Kvægtorvets arealer over mod Frederiksgades markante bygninger, i dag Restaurant Valentino, er uden hverken dyr eller mennesker. Måske er det en søndag fotografen har placeret sig mellem klokkerne i Vor Frue Kirkes tårn.
Frederiksøen er stadig en langstrakt, lav ø, der er inddæmmet fra Sundet med bygningsrester fra tidens mange byfornyelser eller med opfyld fra hjemvendte skibes ballast. Bag Ring Andersens hovedbygning knejser en del af det skovkrat, der i årtier var et yndet udflugtsmål for købstadens sværmende ungdom. Det store areal til venstre for Ring Andersens værft er netop ryddet for skov og krat. Andre og tidligere billeder viser udbredt skovvækst.
De to møllerier, Øxenbjerg Dampmølle og legendariske Svendborg Boghvede- og Dampmølle ligger med Øxenbjergets grusgrav i baggrunden. Det var herfra der hentedes grus og sand ved etablering af de store kajanlæg ved Nordre Havn, Østre Havn og Jessens Mole. Ved siden af møllerierne byggedes træskibe længe før Koholmens græsningsenge voksede og blev til Frederiksøen. Længere ude lags den nyanlagte promenade til Christiansminde Badehotel og Frandsens Hotel ligger ”Prindsebroen”. Helt i baggrunden anes den fynske del af Thurø Elektriske Færges dæmninger.
Længere ude ad kysten, på spidsen af halvøen, der strækker sig over mod Taasinge, sejler på samme tid dampfærgen Fritz Juel med hest og vogn på vej til Svendborg. Mange ældre husker stadig forældrenes beretninger om dampmaskinens hvæsen og skipperens evige råb ”Slaw bak. Slaw bak”.
