Havnene i Det sydfynske Øhav er gennem tiderne skabt af tiden – til tiden og dens brugere. Siden man fra midten af 1500-tallet har kunnet følge udviklingen ret præcist, er der bygget havne på alle småøerne. I starten var det små og større smakkejoller, der ikke krævede andre anlæg end primitive moler. Så blev smakkejollerne afløst af kvaser, fiskejoller og kuttere og i takt med den udvikling blev havnebyggerierne mere omfangsrige. I dag er der stort set kun Gammelhavn på Drejø og Korshavn, der er bevaret i den oprindelige form.
I de seneste årtier er havnebyggeriet tilpasset de nye livsformer: Fritidssamfundet og turismen. Vældige moler er skudt ud i Øhavet, og der er skabt kystsikringer, der giver læ for lystfartøjer, men også sikrer anlæggene for strøm og vind. Retfærdighedsvis må det noteres, at den ellers forkætrede økommune Faaborg-Midtfyn har investeret virkelig stort og flot for at skabe grundlag for fortsatte livsvilkår i den vestlige ende af Øhavet.
Den nye færge og havneanlæggene er en investering af de helt store og af en størrelsesorden, man ikke ser eksempelvis i Svendborg. Færgen kom uheldigt fra start, men set med uvildige øjne, er det en absolut velegnet færge, hvor passagerne får mulighed for at nyde sejladsen forbi helt vidunderlige landskaber. Horne Lands dramatiske kyststrækning. Lille milde Bjørnø og de unikke øer Lyø og Avernakø med hver deres særpræg og immer levende krop og sjæl.
I de senere år er der udviklet et helt unikt miljø omkring lystbådehavn og færgehavn. Smukke, stilrene træbygninger i svenskrødt tilbyder turisterne bade- og toiletforhold af nutidig standars – og midt i det hele ligger Cafe Mågen og frister med lækre retter, hurtige menuer og en udsigt, man skal lede længe efter.
Prøv selv herlige Avernakøs lyksaligheder på en endags- eller flerdages udflugt. Der er mange muligheder for overnatning og oplevelser, der ellers tilhører en svunden tid.
