Af Trine Bramsen, Medlem af Folketinget (S)
Danskerne drager ud på verdenshavene som aldrig før. Vi valfarter til Halong-bugten i Vietnam for at sejle rundt mellem de særlige kalkstensformationer. Krydstogter til alt lige fra Caribien til Norge sælges som var det varmt brød. Sågar er det blevet populært at være sejlende turist i Grønland på trods af advarsler om manglende redningsberedskab, hvis uheldet er ude. Vand har en dragende effekt. Er der øer i vandet, bliver det næppe mere eksotisk.
Os der er vokset op med det sydfynske øhav i baghaven har ofte et mere afdæmpet ordforråd, når vi skal beskrive vores vand og øer. Vi er ikke så lette at imponere, fordi herlighederne har været der hele vores liv. Fra lejrskolen på Vindebyøre eller til klassefest ombord på træskib, fodboldkampene på Ærø, fiskefrikadellerne som fast ingrediens på frokostbordet, strandene og ungdomsteltturene til Skarø og Drejø. Alt sammen er noget, der bare har været der. Men betyder det så, at vi der opvokset på Sydfyn ikke værdsætter vores sydlige øhav? På ingen måde. I mit politiske liv er Sydfyn med hav og øer ikke bare blevet et solidt fundament, hvor jeg føler mig hjemme uanset, hvilke politiske vinde, der måtte blæse. Det er også her jeg samler energi til livet på Christiansborg og finder roen til at tænke nye tanker.
Over sommeren har jeg med største selvfølge sejlet mellem øerne i familiens lille båd med plads til både bedsteforældre, børnebørn og madkurv. Jeg har set Sydfyn vågne fra min kajak i Svendborgsund og sammen med familiens yngste har jeg besøgt vores herlige strande. Fisk i alle afskygninger er blevet nydt med velbehag til både frokost og aften. Men det er ofte først, når jeg har gæster fra andre dele af landet, at de helt store tillægsord kommer på bordet. Alt for store armbevægelser har nemlig aldrig hørt til det, at være fra Sydfyn.
Og vi må da heller ikke glemme, at hovedparten af kalenderåret byder på koldt vand og en barsk natur. Her hjælper det ikke at have et stort repertoire af flotte ord – eller for den sags skyld sin egen kajak. Den anden side af det, at bo i det Sydfynske øhav er meget langt fra beachvolley og store is. Her er en solid infrastruktur, et godt beredskab og politisk respekt for øerne afgørende for overlevelse. Den del af Sydfyn skal man med stor sikkerhed være både født og opvokset i området for at finde charmerende. Derfor er det så vigtigt, at vi har politikere, der ved, hvad det vil sige at være sydfynbo.
Som William Heinesen skriver i ”De fortabte spillemænd”: Langt ude i det kviksølvlusende verdenshav ligger et ensomt lille blyfarvet land. Det lillebitte klippeland forholder sig til det store hav omtrent som et sandskorn til gulvet i en balsal. Men set under forstørrelsesglas er dette sandskorn alligevel en hel verden med bjerge og sale, sunde og fjorde og huse med små mennesker. Ja et sted ligger der endda en hel lille gammel by med brygger og pakhuse, gader og stræder og stejle gyder, haver og torve og kirkegårde”. Sådan er det også med Sydfyn vores øhav. Vi syner måske ikke af så meget på det danske landkort. Og slet ikke på verdenskortet. Og vi har ikke samme verdensberømmelse som Halong og Caribien. Men for alle os der kender skønheden, betyder det ikke så meget.
Det sydfynske Øhav er smukt på alle årstider. Her en famiieudflugt fra Ballen til Skarø en af de fem sommerdage i juli 😉
Særsyn i Øhavet: Den nye ø-færge i drift. Fotograferet af Elna Johansen.
Familie fra Ballen på udflugt til Skarø i den såkaldte 2012-sommer
Særsyn i Øhavet: Den nye ø-færge i drift. Fotograferet af Elna Johansen.
One Response