
Hyg dig sammen med øboerne. Er du til fest og farver, skal du ikke lede længe. Beboerne i Det sydfynske Øhav har alle dage været oplagt til fest. Der forsømmes ikke en lejlighed til at feste, og meget gerne sammen med øernes gæster. Da Bonavista i pinsen 2012 blev gensøsat i Marstal, kom der over 5.000 gæster og ær’boer hjem med øens færger for at overvære den historiske begivenhed. Andre 5.000 fra alle egne af Ærø var draget til havnen i Marstal. Den kvindelige bådebygger fra Ebbes Bådeværft havde en af hovedrollerne i den umanerlige smukke begivenhed – at banke kilerne ud, så skuden kunne løbe ned ad beddingen.
MIN SENESTE BOG ”SvendborgKlummer” dufter fra første til sidste side af Øhav og saltvand. Det kommer der mere om her når utrolig mange gode dønninger efter søsætningen har lagt sig – så der atter er ro maskinrummet….